Min indledning og forord til min bog - langt fra redigeret heller ikke for stavefejl

På utallige opfordringer fra kursister, familie, venner og bekendte har jeg omsider besluttet mig for at skrive en alternativ livsstils bog om livet som den har formet sig for mig. Jeg vil forsøge at skrive en humoristisk og til tider ironisk skildring af det at have vejet en kvart tons – det at smide 110 kilo – samt det at tage 80 kilo på igen – samt ikke mindst at du får lov til at være på sidelinien mod mit nye mål at gøre det igen – og som kan følges her i bogen.

Når du engang er kommet bogen igennem så håber jeg vi har grinet meget sammen endda grædt og den for alt i verden har givet dig noget at tænke over med det budskab jeg vil forsøge at komme frem med i lyset af den store erfaring jeg har i at være overvægtig men også de over 1000 personer som jeg efterhånden har hjulpet af sted mod en slankere og sundere liv.

Lad mig lige komme med en konstatering. At være for tyk æder af livskvaliteten. Men hvad der er endnu være er at hvis vi ikke gør noget ved det. Det handler denne utraditionelle bog om. At lave tanke til handling og derved få den virkning som vi forventer.

Det er aldrig forsent. Det vil jeg give dig troen på i denne bog for ”Du kan, hvad du vil”

Inden jeg vil fortælle hvem jeg er så skal du have min mission at vide med denne bog.

Jeg har en mission – en mission som følger mig overalt hvor jeg er og i alt hvad jeg beskæftiger mig med, ”Jeg vil have det sjovt og vil bestræbe mig på at være positiv og glad” Jeg er blevet inspireret af mange som jeg vil nævne i bogen men af alle disse kilder er der kommet min helt egen ”fnuggi” koncept ud af det og jeg er overbevist om du vil kunne bruge såvel kostprogrammer som mine motions programmer samt måder at regne den ud på i din rejse mod det du ønsker.

Der er personer som har givet mig så meget at jeg er dem skyldig i resten af livet. Mange af disse personer har jeg mødt og blevet coachet af. En del har jeg læst om og kopieret de gode ting som jeg kunne bruge. De der laver noget godt bliver altid kopieret og jeg er stolt når jeg ser mine mantraer og livsstilssætninger blive brugt forskellige steder til motivation for andre

Så med inspiration fra hvad hjertet er fyldt med så er min mission med denne bog at få flere og flere til at blive glade ved at motionere og spise rigtig gennem selvindsigt og indse at motion kost og psyke har en kæmpe indflydelse på velvære, udstråling, selvtillid samt overskud i hverdagen.

Bogen du sidder med er derfor ingen slankekur i rækken af bøger – men en køreplan til livsstilsændringer du skal foretage dig og ikke sætte dig selv på sulte kure.


Overvægt, vægttab og fedmeepidemi er et af tidens mest omdiskuterede samfundsemner men da fedme epidemien kurve endnu ikke er knækket så tør jeg godt påstå at mine visioner og ideer kan være lige så gode som meget læste herrer med langt større skolegang end undertegnede som har gået 10 år på Hvide Sande Folke og Real Skole.

Jeg er bare glad. Jeg er glad fordi jeg selv har valgt de personer som er omkring mig. Det er folk der yder og nyder og bidrager med noget til fællesskabet. Jeg vågner hver morgen og føler glæde og taknemmelighed for det vidunderlig liv, jeg har, og jeg vælger at tænke positivt selv om livet engang imellem driller lidt. Ingen kan tage troen fra mig, heller ikke dem der kan tåle jeg ser positivt på livet trods det modgang der også har været.

I dag er en ny dag
I dag er den dag, hvor du kan begynde at skabe et opmuntrende, tilfredsstillende dag.
I dag er dagen, hvor du kan begynde at give slip på alle dine begrænsninger
I dag er dagen, hvor du kan lære livets hemmeligheder.
I dag er dagen hvor du kan ændre dit liv til det bedre
Du har allerede alle redskaberne inden i dig til at gøre det.
Disse redskaber er dine tanker og dine overbevisninger

Er du klar så er jeg det tilmed. Læs ovenstående flere gange inden du går videre. Når du har læst og følt på ordene et par gange så siger du til dig selv;
Jeg kan!
Jeg kan!
Jeg kan!

Råb det ! Mit motto er; ”Du kan, hvad du vil !”

Du får nogle af redskaberne senere i bogen.

Nu vil jeg præsentere mig selv som du kan få et indblik i hvem forfatteren til denne bog er;
Kjeld ”Fnug” Thorup alias ”Fnuggi” – min dåbsattest er dateret til den 28.05 1961 – bor sammen med min dejlige og pragtfulde kone Ulla og sammen har vi 3 lige så pragtfulde dejlige børn Camilla, Jacob og Jonas.

Hverken min kone og mine 3 teenager børn døjer med overvægten. Heldigvis.

Jeg har i årene i skolen været klassens tykke dreng men dog en lidt atypisk overvægtig for jeg gik til håndbold og fodbold og var endda meget glad for det.

Konfirmations alderen – eller vægten vil du jo nok hellere have at vide, var omkring de 110 kilo så du kan jo godt forstå at tiden omkring først i halfjerserne var det noget vanskeligere at skaffe tøj i xxl og problemet blev ikke mindre af at alle dengang til konfirmationen skulle have ens RULLE KRAVE trøjer på – som havde den mani med at kravle op både for og bag – uha hvor jeg husker det.

Efter skole og handel skole kom jeg i lære i en skibsprovianterings forretning på havnen i Hvide Sande.

Jeg boede stadigvæk hjemme ved mine forældre som det senere viste sig at være mine bedsteforældre. Vi fik altid god mad. Vi fik altid hovedret og efterret. Sovs og kartofler. Sjældent salat. Min bedstemor lavede altid mad i måle stokket 1:1 – en pund fars stegt i en pund margarine – jo det var af den ”guur slaw”

Rent faktisk er det måske nok en familiesvaghed at kærlighed gives gennem det der skal igennem munden men sådan har det været alle årene jeg kan huske tilbage ikke bare hos min moder – bedstemoder – svigerinde og bror samt deres børn – alle behov syntes tilfredsstillet gennem det der kom igennem ganen.

Min søn, Jacob udtrykte engang hvor det var mere end svært at komme op af lænestolen hvad overvægt kunne betegnes for i hans univers med ordene ”Far… problemet med din overvægt er at du spiser for meget og skider for lidt”

Lad mig nu lige komme dig til undsætning for jeg har sikkert forvirret dig en del med mit familieforhold. Jeg fandt ud af som 14 årig at det som jeg troede var min moder og fader i realiteten var mine bedsteforældre.
Det som jeg troede gennem mine første 14 leveår var min søster var faktisk min moder.
Jeg blev følelsesmæssigt meget forvirret men kan også huske meget ked og senere vred.
Faktisk undgik jeg min søster som nu var min biologiske moder i hele 2 år. Hvad fanden bildte hun sig egentlig ind kan jeg huske var mine tanker om dette at være givet væk – blive forladt – kasseret.

Faktisk er jeg hos en psykolog blevet dianogseret med følgende skudsmål; Kjeld har været udsat for et eller flere omfattende omsorgssvigt i sin barndom, og har udviklet PTSD – Post Traumatisk Stress Disorder i en sådan grad, at han har udviklet et overforbrug af mad, mælk, slik, fedt og kager som overlevelsesstrategi og trøst.
Jeg vil ikke sige at jeg er enig i vurderingen men det kan vi jo komme tilbage til i én af de næste kapitler.

Jeg opstartede egen virksomhed – ikke mindre 3 sportsforretninger af én gang – men måtte erkender at det var jeg ikke dygtig nok til og her mærkede jeg første gang at mit psykiske velbefindende spillede mig et puds – fiskeriet og livet som fisker som jeg drømte om blev heller ikke til noget selv om jeg gerne ville gå samme vej som min broder Aage som jeg ser meget op til og næsten er den som jeg har set som en fader skikkelse gennem hele mit liv. Aage er 14 år ældre end mig.

Det var en tid hvor der var flere tænkte problemer end udfordringer og jeg syntes det ene forfærdelig ting afløste det andet – forholdet over for banken blev mildest set ret så betændt.
Så maden blev en tilflugtssted for mig mange gange – Ulla så bare til at sin mand fra sidelinien blev større og større – hun skulle egentlig indstilles til en tapperheds medalje eller ridderkors for hendes trofasthed….hun er en helt fantastisk kone.

Lige inden jeg kom på den hylde som jeg er på nu – nemlig at hjælpe andre med større selvværd få selvtilliden tilbage havde jeg nogle pragtfulde år på vindmøllefabrikken VESTAS hvor jeg fungerede som supervisor og tillidsmand for natholdet i næsten 4 år – Jeg startede med at have orlov til at kunne tage rundt på danske virksomheder og snakke sundhed og tjekke pulsen på Hr. og Fru. Danmark – så det bogen reelt skal handle om omfatter som et CV som lyder sådan;

· Personlig træner for overvægtige
· Stifter af bamseklubben Fnuggi
· Foredragsholder om overvægt set fra den humoristiske side
· Medstifter af projekt ”Sund fornuft dk på hjul” til firmaer og private sammen med psykoterapeut Lene Ince fra Aarhus.
· Personen som på 4 år tabte 110 kilo efter konceptet at ”for at tabe sig på maven må man starte i hovedet”
· Cykel og spinnings entusiast
· Idemanden bag Tour dímpossible 2003 – 2100 kilometer på cykel til Paris på 21 dage
· Verdensrekord indehaver i at siddet 24 timer non stop på en spinnings cykel med en kamp vægt på 150 kilo.
· Håndbold træner og elite instruktør
· Inspirator og peptalker
· Livsstilskonsulent for overvægtige
· Test pilot på Kurcenter danmark i Ebeltoft og gæste lærer på Ubberup Højskole
· Stifter af livsstilslinjerne på Askov Højskole
· Stifter af livsstilslinjerne på Familiehøjskolen Skærgården
· Stifter af appetit på livet linjen på Skælskør Folkehøjskole
· Stifter af Livsstilslinjerne på StruerSkolen
· Efterskole motivations lærer på Struerskolen for en gruppe vi kalder ”Bjørnebanden”
· Været på BBC London vedrørende overvægt i danmark
· 28 gange på morgen TV på TV2
· 10 gange på DR1
· Hovedperson på ”48 timer fedt der dræber” TV Danmark
· Adskillige gange på andre kanaler og radio programmer samt lokal stationer
· Offentlig person igennem blade – aviser – nettet – debat – høringer.


Meget i denne bog vil være for nogle ”Gammel vin på nye flasker” og jeg er sikker på at folk ikke vil kunne forstå at et menneske legeme kan varriere så meget som min…. – og at kroppen har kunne holde til det – det har jeg også selv svær ved.


Jeg er træt af folk som er dømmende
Jeg er træt over folk som giver andre grobund for påstande.

Jeg er så pisse træt af folk som ser ned på overvægtige mennesker. Folk som nedgør os som ser anderledes ud og tror de har retten til at håne og nedgør os i offentlig rum. Vi er ikke alle omvandrende ildelugtene indvier som lugter dårligt og hvor hygiejne er en by i Rusland. Vi er heller ikke kun dovne og ladene personer som ikke røre os ud af flækken for inden bagved fedtet der sidder der en ganske almindelig og måske sød og kærlig person.
Jeg bliver så træt af de folk som fordømmer os på forhånd. De kan ikke se om vi er langt i et slankeprojekt of smidt adskillige kilo. Jeg bliver ked når jeg hører om folk der har fået job på telefonen men bliver sendt hjem igen når de som overvægtig møder op på arbejdspladsen og går hjem med beskeden ”Kom igen om 10 kilos vægttab”
Folk peger også kun finger af mig én gang. Desværre er der andre der går ned med flaget når det sker for dem. Jeg overfalder folk med en ordstrøm som kan sammenlignes med skidt fra en spædekalv og i espresso fart. Og jeg bliver ved.
Hvorfor er det sådan at hvis, først en motorcyklist kører for stærk så er folk opfattelse af motorcyklisterne at de alle som én gør det – og så er de for øvrigt også rocker alle sammen.

Jeg kom lige i tanke om en lille historie som godt kunne passe lidt i henhold til fordomme - Det var en lille dværg der kom ind på et værtshus i det indre København og ved et bord sad der netop 3 rockere og spillede whist. Da vores lille ven kom forbi bordet med de tre tatoverede rockere med overarme som ”fnuggis” lårbasser kikkede den største og mest bovne af Rockerne på den lille dværg og sagde med en dyb stemme….. ”Spiller du….kort”
Vores lille fyr på 1.30 sank mundvandet en ekstra gang og fremstammede nervøst ”Neeeej sådan er jeg bare født!”

Nu er jeg normalt ikke én der går rundt og er pisse træt af folk. Men jeg bliver nødt til at råbe mine medsøstre samt medbrødre op for vi er sgu nogle som sommetider giver næring til ovennævnte benævnelse af os selv som overvægtige. Og det kan vi fandeme ikke være bekendt overfor dem der gør noget ved situationen. Så det er op af lænestolen og glem din selvmedlidenhed og genfind din egen stolthed med at lave om på det som du er utilfreds med.

Jeg vil ikke dømmes som motorcyklisten bare fordi du ikke kan tage dig sammen til at stå op om morgenen og ligge og sove til langt ud på dagen og hvor du glemmer at gå i bad og måske pleje dig selv med lidt ”duft mig dejlig” – Jeg vil ikke sættes i bås som en samfundstaber i kroks træsko og gamacher bukser og en møgbeskidt jakke – så tag dig sammen og lad os vende billedet så vores kritikere ikke skal få ret. For det gør mig pisse sur at du ikke ønsker at tage vare på dig selv.

Vi må banke i bordet.
Det kan ikke være rigtig, at det er nemmere at få hjælp til sin narko misbrug eller alkohol misbrug når vores mad misbrug er af meget mere basal karakter. Jeg siger ikke det er samfundets skyld og det er samfundets pligt til at hjælpe os overvægtige men når man ser på letheden ved at få hjælp som alkoholiker og narkoman som tit udøver kriminalitet for at få penge til deres afhængighed. Så siger jeg altså; ”HALLO MAND og Christiansborg politikere” hvad med os som har en mad misbrug som er ved at slå os ihjel men ellers er ganske lovmæssige personer som i modsætning af alkoholikere og narkomaner ønsker at komme vores misbrug til livs.

Kære beslutningstager ude i det ganske land så tag da lige og vågn op og vær med til at knække den opadgående fedme kurve – det bør ikke være sådan længere at folk skal opfattes som små kriminelle fordi de står og beder om et slankeophold i et regi som de mener er det rigtige for dem for derefter at få at vide det er for dyrt. For mindre end kr. 300,- om dagen tilbydes folk som har det svært med vægten diverse ophold med en seng – 6 måltider om dagen ( sunde ) – undervisning – samt socialt netværk. Det kan i min vildeste fantasi da bestemt ikke være for dyrt.

Jeg har når tiden har været til det engang imellem taget mit pæneste tøj på, pudset mine sko, smidt vand i håret og smurt dejlig ”et eller andet” under armen og banket på til socialkontorer – fagforeninger – arbejdsformidlinger samt amts kontorer for at finde de der sjældne ”beslutningstagere” som nogle steder hedder sagsbehandlere. Kors i skuret mand. Jeg er dybt rystet. Du kommer ind på hvad jeg vil kalde diverse varmestuer for total inkompetente udvidende personer som ikke engang er klar over hvem deres overordnede er når man spørger om man kan komme til at tale med én der får lidt mere i løn end vedkommende ” dum i arbejde og lige glad” vil jeg desværre kalde nogle af slagsen – pas nu på hr. Kjeld Thorup, med motorcyklist teorien, og det er ret nok for der findes jo også søde og forstående sagsbehandlere.

Lad os lege en ganske uhyggelig og ikke særlig rar tanke og det er du vejer 180 kilo og fortæller at du ikke kan trække vejret, når du sover på maven, og her til sidst heller ikke på maven og du ønsker hjælp fordi dit misbrug er ved at tage livet af dig. På trods af du kommer med argumenter der kan bevise at antallet af døde, der vejer over 100 kilo stiger. Flere og flere skal have specialbyggede kister. XXL er ikke længere noget der kun findes i nakken på vores T shirt. I USA har de længe bygget møbler ( jeg har en sådan stol)og flysæder bredere, kister og krematorielåger størrer. Du forsøger at overbevise det lille pigebarn at det der før var xxl er det vi i dag kalder str. M og hun må hjælpe dig for du er bundet i et mønster som er ved at tage livet af dig.
Svaret er ofte at det støtter vi desværre ikke du må vist hellere tage hjem og tage dig sammen alt sammen mens næste klient skal have hjælp til sin næste fiks – som er straks nemmere at få hjælp til – nemlig hjælp til at putte nogle eroforne stoffer op i armen end at få hjælp til et misbrug som vi om nogen gerne vil ud af. Det er så her det forfærdelige sker. Jeg får sgu en hjerneblødning og falder om på kontoret ved den søde sagsbehandler og bliver lam i den ene side. Nu skal der i modsætning til før handles – og det er nu. Der ringes på alarm 112 og fra det øjeblik skal samfundet tage sig af mig men nu er prisen for sygehus indlæggelse og behandling kr. 6000,- pr døgn hvor der før kunne være givet hjælp til selvhjælp for kr. 300,- pr døgn

Skal vi lige gøre disse varmestues ansatte sagsbehandlere færdig. Jeg har under min sygemelding modtaget et tilbud fra min søde sagsbehandler om at dyrke idræt fra kl 09.00 – 12.00 hver dag som jeg sagde fluks ja tak til. Nu bliver du rystet. De første 8 uger var vi to personer til to hold hvor man havde regnet med 30 sygepenges modtagere – de næste 8 uger blev vi 5 og det meste vi har været er 8 personer. Tilbuddet er betalt hen over skatten af folk som må være lige glade for de giver det samme for os få end hvis holdene havde været fyldt – så spørger du nok om det måske kan skyldes der ikke er folk nok til sådanne hold – til det svarer jeg blot til din info at der i Ringkøbing/ Skjern Kommune er 950 sygepenges modtagere……

At fedme er symptom på en eller anden ubalance, kan der ikke herske nogen tvivl om, men vi kan måske også konstatere at økonomien og de folk som er blevet sat til at forvalte kronerne til vores sundhed måske skulle rejse sig fra deres egen varmestue og kommer ud i den rigtige verden og hjælpe de mennesker som gerne vil hjælpes – det er ikke altid jeg syntes vi bliver behandlet som levende mennesker og skal jeg da ikke klage for jeg kan snakke for min syge moster men det er der andre der ikke kan hvor manipulation og manglende selvværd er meget øjensynligt.

Hvorfor er det lige vi har stået og bedt om hjælp?

Vi er bange for at dø. Men har anerkendt vi skal have hjælp til vores projekt. Vi er trætte af når vi er ude at danse at få sår mellem lårene og kunne mærke sveden mellem hofte dellerne for slet ikke at tale om lugten fra indenunder maven som klaskede frem og tilbage når vi bevægede os. Hvis jeg måtte løbe efter bussen, var jeg så forpustet, at jeg måtte bruge buskortet som viste for at dæmpe sveden i hovedet.
Min gode ven ”kaloriebomben” som vejede 200 kilo på et tidspunkt havde gennem en kontakt fået skaffet noget gult regntøj eller var det en regn sjal. Han fortalte om engang han trådte pustende opad Viborg vej i sejlende regn at folk ved bus stoppestedet hev deres buskort frem da de troede det var den gule bybus der kom ud af regnmasserne. Det er jo disse dårlige oplevelser vi er trætte af.

Lyder det her som en realistisk skildring af at være blevet overvægtig? Du vågner om morgenen, kikker i spejlet og siger; ”Hovsa, jer minsandten blevet overvægtig”. Overvægt er resultatet af lang tids dårlige kost – og motionsvaner. Derfor kan du heller ikke forvente at skille dig af med den fra den ene dag til den anden dag. Det er jo derfor jeg lige netop har stået oppe ved min sagsbehandler og bedt om hjælp. Et puf i den rigtige retning.

Jeg levede for andre
Det som der i forløbet af min sygemelding er gået op for mig er, at jeg levede gennem andre og for andre, og ikke ejede evnen til at se mig selv og mit helbred. Jeg blev skræmt og meget bange i den periode, hvor jeg opdagede mig selv. Nu arbejder jeg konstruktivt med mig selvværd hvor jeg gang på gang har tænkt hvor er det nemt at være der for andre og glemme sig selv. Den troværdighed vil jeg ikke miste og derfor vil jeg ændre min egen adfærd……NU!

Men nu vil jeg fortælle om det at være ekstrem overvægtig og det ulykkelige i min historie, at som årene gik , blev jeg slave i min egen krop. Flere gange har min familie løftet en velment pegefinger for at gøre mig bevidst om problemet.

Også lægen samt den berømte diætist på et par og halvtreds kilo forsikrede mig om, at fællesnævneren for mit svigtende helbred var de stærkt overflødige kilo. Du kan ikke forestille dig, hvad jeg er gået igennem i mit liv som overvægtig. Folk gloede efter mig og hviskede i krogene pga. mit ”velvoksne korpus”. Jeg har grædt mange tårer. Tro mig jeg har prøvet alt. Inden jeg så lyset fik jeg det ene nederlag efter det andet.


Jeg kunne ikke tage mine egne strømper på, binde mine sko.

På et tidspunkt, hvor jeg næsten vejer et kvart tons føler jeg at kæberne ligger ned over min næse og at jeg ikke kan få luft. Det er svært at ligge ned og sove. Trykket er simpelthen for voldsom på hjerte og lunger. Jeg sover flere nætter siddende op i vores speciel lavede stol med forstærkede fjeder. Bare det at vende sig i sengen var næsten en umulighed og jeg stønnede som en maraton løber på randen af at møde muren.

Jeg kan mærke hvor fugtig det er alle steder på kroppen. Tit vågner jeg op med strømperne på fra dage i forvejen, fordi jeg ikke har kunnet tage dem af dagen i forvejen. Der er to lange dybe furer inde i begge mine ben. Jeg er meget tæt på at ligne en elefantmand. Jeg kan næsten ikke få luft. Angsten for at dø kom tættere og tættere på.

Det er meget uværdigt at komme så langt ud som tilfældet her var – hygiejne var en by i Rusland – brusekabinerne var for små og du kunne jo godt forestille dig mig i et badekar?
Toiletbesøg som overvægtig er ikke altid lige så fedt.
Som overvægtig er armene sgu altid for korte når man skal tørre sin popo – og det kan godt være du ikke har lyst til at læse om det…..men det er de barske facts. Jeg har sat flere toiletserstaner ihjel i min tid som overvægtig.

Først for man kantet sig ind på et lokum og skal have tøjet af og så er man så fed at ”Dingel værket” hænger udenfor.
Ja det kan godt være du syntes det er morsomt men ikke her…..

De ny moderne lokummer med vandudtræk mod ryggen er som overvægtig komplet umuligt at skide på – den skyller ud hele tiden mens alle 200 kilo presser mod lokummet og den står og hvæsser af én fra man kommer ind til man går ud igen…..

Det er helt tosset at påbegynde at gøre den danske undergrund større med at give slip på ring musklen og så finde ud af at der ingen toiletpapir er – men hvad kan man se når man bare skal skynde sig og af med noget ”lort” i forbi farten?

Når nederlagene er blevet så mange at de er begyndt at nage samvittigheden og psyken så meget at man er ved at blive en byrde for mere end selv så er det altså skeen skal tages over i den anden hånd i et sprog jeg om nogen kan forstå…


Find ud af, hvad der kræves. Se evt på andre, som har opnået det du ønsker - og find ud af hvad de har gjort. spørg dem.......
Beslut dig for, at det skal lykkes - koste hvad det vil. Uden beslutning - intet resultat.
Sæt alt ind på det. Giv dig selv første priotet. Handling og virkning er aldrig adskilte
Bliv ved, til det lykkes. Og det er her de fleste falder af i svinget. Her bruger jeg min egen mantra "Du kan hvad du vil" - dem der giver op - hvor meget har DE prøvet? Nok?
Denne bog omhandler hvad der hele tiden er dit valg. Ene og alene dit valg. Vi kan hvad vi tror. Hvis noget har været muligt for andre, så er det også muligt for dig. Måske vil du analysere situationen og finde ud af, at prisen er for høj. Det er ok. Det er dit valg. Jeg skal bare fortælle at jeg har været ved at betale den højeste pris af dem alle – LIVET.
Uanset hvad teori du hælder til så sker det oppe i hovedet allerførst og min påstand er du må tage dig til hovedet for at blive mindre om taljen. Det er hver gang du ikke tænker dig om at du får tilbage fald – Er dine tanker klare så klarer du det der før var problemer nu meget bedre men nu som udfordringer.
Denne bog vil understrege at handling og virkning aldrig er adskilte eller som John Kristensen skriver i sin bog ”101 veje til bedre livskvalitet” Drøm – mål – plan – metode – handling – realitet.
Jeg vil i bogen opfordre dig til at gøre noget ved det – rejse dig fra din lænestol og gå ud i den friske natur. GØR NOGET….livet ligger lige foran din næse tip.
De personer som nem giver op lever i en forkert tid hvor begreberne ”at ærgre sig” og ”bekymre sig” har alt for stor magt. At ærgre sig betyder at have negative tanker om FORTIDEN – noget der er sket. Og på samme måde betyder at bekymre sig; at have negative tanker om fremtiden – om noget der ikke er indtruffet endnu. Hvis du sammen med mig vil opnå nogle mål ud i fremtiden så brug din energi på at planlægge fremtiden. Ikke på at frygte den – eller være bekymret. Bekymring er som at sidde i en gyngestol og bruge alt sin energi på det, men kommer vi nogle vegne – nej vel?
Jeg håber at bogen her kan få dig til at bruge al din energi på at løse de udfordringer, du har her og nu for så har du ingen grund til at bekymre dig om fremtiden.
Jeg er sikker på at du efter at have læst bogen med de ups and downs du vil komme til at høre om ønsker at blive kaptajnen i dit eget liv. Jeg har selv været styret af tilfældigheder, uden ror, Navigator, samt uden kaptajn. Det har selvfølgelig trukket mig gennem det ene uvejr efter det andet med bølgetoppe og bølgedale hvor jeg gang på gang har følt mig som et stort skib i havsnød og måtte ligge underdrejet i en orkan.
Nogle gange er der kommet små slæbebåde og redningsbåde mig til undsætning i form af personer som har kastet en trosse over og fået mig slæbt ind i en lagune hvor der var læ for vinden.
Vi skal passe på vi ikke bliver ængstelig over at vi måske har haft en ubehagelig oplevelse for det er jo også dem vi lærer noget af – jeg bruger billedet af mit store skib til inspiration for jeg har bestemt mig for at være kaptajnen i mit nye liv – kroppen er maskinkraften som er min energi. Roret er min vilje. Sammen kan vi lægge en kurs og komme sikkert i havn.
Sluttelig i min lille indledning inden vi går over til mange af de ironiske historier men også ganske ydmygende historier skal vi lige give hinanden hånden på vi har et mål – også et mål med at læse denne bog – et mål med dit liv. Michael Jordan som er en af verdens bedste basketball spillere siger det meget rigtig ”Du misser 100% af de skud du ikke forsøger”
En fodbold eller håndboldkamp uden mål i begge ender vil være absurd ikk? Vi må alle have nogle mål vi kan sigte efter. Sådan er det også med fly. Fly kommer altid frem til tiden og til deres bestemmelse sted på trods af de næsten over 90 % af tiden har været ude af kurs. Jeg er ikke klar over om det lige er 90 % af tiden jeg har været ude af kurs men hvor kan vi lære noget af det team work der sker i flyet for at få det sikkert frem. Hele tiden skal kursen i flyet korrigeres og under hele flyvningen bliver der i cockpittet kikket på instrumenter hvor der kan foretages korrektioner for at nå hen hvor du ønsker. Er vi på rette kurs, holder vi den rigtige højde, når vi frem til den planlagte tidspunkt, skal vi sætte farten op eller ned og samme måde kan du anvende til at opnå alt det du har gået at drømt om i dit liv. Mål er magiske. Uden mål når du ingenting..
Så overhold dine mål og dit selvværd vil vokse, dit energiniveau vil vokse alt sammen med at din samlede livskvalitet vil vokse
God fornøjelse med bogen